Billedet viser et Blindes Arbejdes logo med bogstaverne BA i mørkeblå i en cirkel og Designskolen Kolding logo med initialerne DK.
Billet viser nyhedsbrevet. Der er fire billeder. Et der viser et gult og sort H.O.W. tekstil, et billede der viser en masse  børster der endnu ikke er blevet trukket hår på, en støvekost der hænger og lageret fra Blindes Arbejde i København, hvor børsterne er stablet i kasser.

Nyhedsbrev // 1

Blindes Arbejde & Designskolen Kolding

Blindes Arbejdes værksteder i København og Århus fik i januar besøg fra Designskolen Kolding. Især med­ arbejderne i væveafdelingerne mærkede besøgene. En designer med computer og en helt masse spørgsmål! Spørgsmål om hvordan det er at arbejde hos Blindes Arbejde ­ fx hvad er arbejdsglæde og kan man måle det? Der blev lavet 15 interviews på 3 uger.

Det er første skridt i designprocessen, at indsamle vid­ en og materiale. Det næste skridt er, at analysere den indsamlede viden, finde ligheder og forskelle ­ altså at dykke ned i materialet.

På sigt skal projektet bidrage positivt til arbejdsmiljøet i Blindes Arbejde, og skabe grundlag for at begrebet sociale regnskaber bliver en del af virksomheden.

Designerne vender tilbage til afdelingerne i løbet af de næste månder, både for at samle mere viden, men også for i samarbejde med medarbejderne at udtænke og udvikle redskaber til måling af egenmestring.

Dette er det første nyhedsbrev i projektet. Hen ad vejen kommer der flere ­ så alle kan følge projektet!

De bedste januarhilsner fra

Laila og Joan, designere LAB for social inklusion

Designskolen Kolding

 

Samarbejde mellem Blindes Arbejde og Designskolen Kolding

 

Designskolen Kolding er i januar 2016 gået i gang med at indsamle materiale, der dokumenterer, hvordan medarbejderne hos Blindes Arbejde, som er en del af H.O.W. oplever deres egen udvikling som konsekvens af øget medbestemmelse i udviklingen af de produkter, de producerer. Denne viden indsamler Laboratoriet for Social Inklusion fra Designskolen Kolding bl.a. gennem interviews med medarbejdere både i København og Aarhus. Dels medarbejdere, som er direkte involveret i H.O.W., men også medarbejdere som arbejder i andre funktioner hos Blindes Arbejde, men måske alligevel har en oplevelse af projektet.