Billede 1.
Billede 1.
Billede 2.

Billede 2.

Billede 3.

Billede 3.

Billede 4.

Billede 4.

Billede 5.

Billede 5.

Billede 6.

 Billede 6.

Billede 7.

Billede 7.

Valg af vævebindinger og instruktioner

 

Anne Marie Pinder, der er væver hos Blindes Arbejde, skulle i juli 2015 i gang med at designe og væve tekstilet til sin første H.O.W. pude med udgangspunkt i den nye værktøjskasse.
 Billede 1. viser, hvordan Anne Marie mærker med fingerspidserne på en af de allerede eksisterende H.O.W. puder. På den måde forholder Anne Marie sig til bindingerne og kompositionen gennem følesansen.

Anne Marie er blind, men har tidligere kunnet se. Vi startede ud med en snak om de forskellige trampninger og bindinger. Derefter valgte Anne Marie de to bindinger, hun ville arbejde med i puden, samt pudens komposition. På billede 2. forbereder Tina Wibe, der er væveleder hos Blindes Arbejde i København derefter to tavler – én med hver af de to forskellige trampninger, Anne Marie har valgt. Tina sætter korte nåle med store plastikhoveder ned i plastiktavlen. De store runde plastikhoveder på nålene indikerer i hvilken rækkefølge tramperne skal trampes.

Tavlerne giver mulighed for taktilt at indikere vævens tekniske data, som man som seende ville tegne på ternet papir eller printe fra et væveprogram. Sådan et udprint kan man se på billede 3. Billedet viser en masse mønstre sammensat af firkanter, ­ det er vævens sølning, opbinding og trampning.

På billede 4. Gennemgår Tina og Anne Marie de to tavler, som Tina har lavet med Anne Maries valg af trampninger. Tina fører Anne Maries venstre hånd hen over tavlen.

Billede 5. viser hvordan Anne Marie selv efterfølgende går tavlerne igennem for at være sikker på, at vi har forstået hinanden korrekt.

For at væveren, ved hvor langt denne er nået i væverapporten, kan en nål, som man kan se på billede 6., med et mindre nålehoved placeres i siden af trampningen. Nålen kan så flyttes i takt med, at der væves. Denne fremgangsmåde er dog mest nødvendig, når det er et forløb med mange skift.

Billede 7. kan man se hvordan tramperne er markeret på H.O.W. væven. Trampe 2 og 4 markeret med en bred elastik, der er viklet rundt om trampen. På den måde kan væverne skelne tramperne fra hinanden med følesansen i fødderne. Trampe 2 og 4 har elastik. Trampe 1 og 3 har ikke.